Chris Horner fortsætter gerne to-tre år mere

Den amerikanske cykelrytter Chris Horner (Radioshack) har på grund af sin høje alder opnået stor opmærksomhed efter sin sejr i Vuelta a España.

Snart 42-årige Horner har dog ingen umiddelbare planer om at indstille karrieren.

- Hvor lang tid jeg vil fortsætte med at cykle? Det har jeg ingen idé om, siger Chris Horner ifølge cyclingnews.com og tilføjer, at to-tre år vil være godt.

- Hvis mine ben stadig vender samme vej, så fortsætter jeg.

- Problemet er min alder. Hvis jeg var 20 år, så ville 50 forskellige hold stå klar med en kontrakt. Men jeg er 41 år. Jeg har brug for et hold, der mangler en kaptajn, fortæller Chris Horner, der fylder 42 år i næste måned.

- Jeg kender fortsat ikke mit hold til næste år. Jeg har det meget godt her (Radioshack), men hvis holdet ønsker at gå i en anden retning uden mig, så er det så det.

- Jeg talt med ProTour-hold, og jeg vil fortsætte min karriere, fastslår cykelveteranen, der på Vueltaens sidste bjergetaper fravristede Vincenzo Nibali (Astana) den røde førertrøje i det spanske etapeløb.

Chris Horner blev med sejren i Vueltaen den ældste vinder nogensinde af en grand tour, som tæller de tre store etapeløb Tour de France, Giro d'Italia og Vuelta a España.

Amerikanerens bedrift sættes yderligere i relief af det faktum, at han har været skadet i store dele af 2013.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip