Den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, har optrappet koordineringen og indkøb af våben til oprørsstyrkerne og hjælper nu Saudi-Arabien og Qatar med at købe våben ind og få dem leveret. Det sker på trods af, at den amerikanske regering ikke direkte vil hjælpe oprørerne med våbenleverancer, men kun vil yde indirekte støtte i form af kontante beløb og levering af for eksempel kommunikationsmidler.
Derfor er det fortsat de to arabiske lande, som officielt optræder som betalere på kvitteringerne for de store våbenindkøb. Men CIA er den organisation, der i stigende grad sørger for den videre forsendelse til den del af oprørsbevægelsen, som USA ikke ser som en langsigtet fare for sikkerheden i området.
Selv om de amerikanske myndigheder fortsat benægter, at de hjælper med andet end penge og såkaldt »passivt« militært materiale i form af kommunikationsudstyr og skudsikre veste, så har CIAs optrapning af hjælpen til Qatar og til Saudi-Arabien betydet, at også den »hårde« militære hjælp i dag flyder mere rigeligt end tidligere. Ifølge New York Times er antallet af leverancer fra de to arabiske lande og fra Jordan steget, og alene i Ankara-lufthavnen Esenboga i Tyrkiet er der til dato landet 160 store fragtfly med våben til oprørerne.
Kilder siger til New York Times, at CIA koordinerer aktionerne for at sikre, at det ikke er de islamiske grupper, der får glæde af våbnene, eller at de på anden vis falder i forkerte hænder. Hvordan det konkret udmøntes, melder historien ikke noget om. Leverancerne fra nogle af de arabiske lande startede i begyndelsen af 2012 og er nu inde i en fase, hvor der næsten rutinemæssigt er våbentransporter til Esenboga og enkelte andre lufthavne i og uden for Tyrkiet. Derfra transporteres de videre til oprørerne i Syrien.
USA arbejder langsigtet på at få inddæmmet konflikten og sikre, at den ikke udvikler sig til en storkrig i Mellemøsten. Et af de mere heldige resultater af bestræbelserne er, at præsident Barack Obama under sit officielle besøg i Israel i sidste uge udførte et diplomatisk mesterstykke og fik forsonet Tyrkiet og Israel efter godt to års diplomatisk istid mellem de to lande.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, undskyldte i telefonen over for den tyrkiske premierminister, Recep Erdogan, for den israelske aktion i 2010, der indebar, at ni personer blev dræbt om bord på et tyrkisk skib, der var på vej til Gaza med hjælp. Undskyldningen har medført, at de diplomatiske forbindelser mellem de to lande nu er genoptaget, og med et normaliseret forhold mellem Israel og Tyrkiet har USA betydelig større muligheder for at handle i forhold til Syrien.
Dertil kommer, at den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, under sit besøg i Irak har gjort landets premierminister, Nouri Maliki, opmærksom på, at USA ser meget alvorligt på, at Irak tillader iranske transportfly at flyve over irakisk territorium for at aflevere våben til den syriske præsident, Bashar al-Assad. Iran og Syrien er nære allierede, og Maliki, som også er en nær ven med Iran, tillader de mange overflyvninger, der betyder, at al-Assad fortsat får våben og soldater fra Iran. Om det lykkes at lægge pres på den irakiske regering er mere tvivlsomt, men irakerne er ikke længere i tvivl om USAs bekymring.
Oprørerne mener dog fortsat ikke, at støtten er stor nok, og mange af våbnene havner stadig ifølge oprørerne i hænderne på de forkerte. Syriens oppositionsleder, Moaz al-Khatib, trådte i øvrigt i weekenden tilbage fra sin post i protest mod »visse landes« tøven med at støtte oprørerne og i protest mod de samme landes forsøg på at kontrollere oprørerne. Hvem, han hentydede til, vides ikke, men det kan være en blanding af Vesten og Saudi-Arabien. Sidstnævnte er kendt for meget aktivt at støtte en ikke-moderat blandt oprørerne.
