Cykling: Australier slår timerekord med 639 meter

Den 24-årige australier Rohan Dennis har slået den prestigefulde timerekord i cykling.

Søndag tilbagelagde BMC-rytteren 52,491 meter på en time i schweiziske Grenchen foran 1500 tilskuere. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Efter den første halve time var australieren 20 sekunder foran den nu tidligere rekordindehaver, østrigske Matthias Brändle.

Mod slutningen faldt tempoet en smule, men rekorden var ikke i fare.

Med cirka 40 sekunder tilbage passerede Rohan Dennis den tidligere rekord på 51,852 kilometer, og derefter var det spændende bare, hvor meget han ville slå rekorden med.

639 ekstra meter blev det til, og dermed var den tidligere rekord fra oktober slået i overlegen stil.

Rohan Dennis blev professionel i 2013, hvor han fik kontrakt med Garmin-Sharp, der i år hedder Cannondale-Garmin. I august 2014 skiftede australieren til BMC Racing Team.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip