Danmark har mistet et erhvervsikon

21/05/2013 00:30

BNB

Nyheder
Kun få dage før sin 100 års fødselsdag døde Haldor Topsøe, der i 1940 grundlagde virksomheden af samme navn, efter kort tids sygdom. Haldor Topsøe var fortsat dybt aktiv og engageret i virksomheden indtil få uger før sin død, hvor han faldt uheldigt og brækkede hoften, skriver business.dk. »På vegne af hele Topsøe-familien udtrykker jeg vores dybeste sorg ved tabet af vores elskede far, bedstefar og oldefar. Vi har mistet vores inspirerende og kærlige familieoverhoved – ligesom videnskaben og forretningsverdenen har mistet en fremragende leder, og den bredere verden har mistet en stor mand,« siger Haldor Topsøes søn og næstformand for bestyrelsen, Henrik Topsøe, i en pressemeddelelse. Med Haldor Topsøes død slutter et kapitel i dansk erhvervshistorie. Haldor Topsøe gjorde sig i løbet af sit lange liv bemærket med en række teknologiske og videnskabelige opfindelser, der bl.a. fokuserer på globale udfordringer inden for energi, fødevareforsyning og miljø. Han var arbejdende bestyrelsesformand indtil få uger før sin død, hvilket er unikt i både Danmark og udlandet for en virksomhed af Haldor Topsøes størrelse. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) fortæller i en skriftlig kommentar, at hun »med stor sorg har modtaget meddelelsen om, at Haldor Topsøe er død«. »Haldor Topsøe var en innovativ grundlægger af en moderne dansk koncern, og hans virke har gennem generationer bidraget til at sætte Danmark og dansk erhvervsliv på verdenskortet. Æret været hans minde,« skriver erhvervs- og vækstministeren. Haldor Topsøe efterlader sig ifølge b.dk en af verdens førende virksomheder inden for bl.a. procesteknologi, fremstilling af kemiske produkter og miljørigtige energiprocesser. Han har gennem årene modtaget talrige priser i ind- og udland, og magasinet Ingeniøren kårede ham i 1999 som »Århundredets Ingeniør«. Ingeniørforeningens formand, Frida Frost, fremhæver Haldor Topsøe som »et symbol på, hvordan ingeniørerne driver vækst og arbejdspladser i Danmark«. »Han har været en stor inspirationskilde for rigtig mange, og hans høje faglighed og viden var unik. Han tog stadig lederskabet, da han var oppe i alderen, og så havde han altid menneskets og samfundets behov for øje. Det vigtigste for ham var at forbedre menneskers liv – bl.a. i udviklingslandene,« siger hun. Netop det store fokus på udviklingslandene og udfordringerne inden for miljø og fødevareforsyning har fået mange til at betegne Haldor Topsøe som en stor humanist. De Konservatives formand, Lars Barfoed, hæfter sig bl.a. ved den enorme respekt om Haldor Topsøe i både Danmark og udlandet. »Jeg har mødt ham ved flere lejligheder og havde bl.a. lejlighed til at besøge hans virksomhed for et par år siden. Han var stadig dybt engageret i virksomheden og meget visionær. Hans betydning for dansk erhvervsliv kan ikke overvurderes. Det er et stort tab, at han er gået bort,« siger Lars Barfoed. Topsøe-familien ejer 100 procent af aktierne i Haldor Topsøe, og som følge af Haldor Topsøes død vil næstformand Henrik Topsøe overtage rollen som bestyrelsesformand i virksomheden. Familien har for nylig gennemført et generationsskifte, som betød at ejerskab af virksomheden er blevet overgivet fra Haldor Topsøe til anden og tredje generation. Haldor Topsøe ville have fyldt 100 år den 24. maj.

Mest læste i dag

Kun få dage før sin 100 års fødselsdag døde Haldor Topsøe, der i 1940 grundlagde virksomheden af samme navn, efter kort tids sygdom. Haldor Topsøe var fortsat dybt aktiv og engageret i virksomheden indtil få uger før sin død, hvor han faldt uheldigt og brækkede hoften, skriver business.dk.

»På vegne af hele Topsøe-familien udtrykker jeg vores dybeste sorg ved tabet af vores elskede far, bedstefar og oldefar. Vi har mistet vores inspirerende og kærlige familieoverhoved – ligesom videnskaben og forretningsverdenen har mistet en fremragende leder, og den bredere verden har mistet en stor mand,« siger Haldor Topsøes søn og næstformand for bestyrelsen, Henrik Topsøe, i en pressemeddelelse.

Med Haldor Topsøes død slutter et kapitel i dansk erhvervshistorie. Haldor Topsøe gjorde sig i løbet af sit lange liv bemærket med en række teknologiske og videnskabelige opfindelser, der bl.a. fokuserer på globale udfordringer inden for energi, fødevareforsyning og miljø. Han var arbejdende bestyrelsesformand indtil få uger før sin død, hvilket er unikt i både Danmark og udlandet for en virksomhed af Haldor Topsøes størrelse.

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) fortæller i en skriftlig kommentar, at hun »med stor sorg har modtaget meddelelsen om, at Haldor Topsøe er død«.

»Haldor Topsøe var en innovativ grundlægger af en moderne dansk koncern, og hans virke har gennem generationer bidraget til at sætte Danmark og dansk erhvervsliv på verdenskortet. Æret været hans minde,« skriver erhvervs- og vækstministeren.

Haldor Topsøe efterlader sig ifølge b.dk en af verdens førende virksomheder inden for bl.a. procesteknologi, fremstilling af kemiske produkter og miljørigtige energiprocesser. Han har gennem årene modtaget talrige priser i ind- og udland, og magasinet Ingeniøren kårede ham i 1999 som »Århundredets Ingeniør«.

Ingeniørforeningens formand, Frida Frost, fremhæver Haldor Topsøe som »et symbol på, hvordan ingeniørerne driver vækst og arbejdspladser i Danmark«.

»Han har været en stor inspirationskilde for rigtig mange, og hans høje faglighed og viden var unik. Han tog stadig lederskabet, da han var oppe i alderen, og så havde han altid menneskets og samfundets behov for øje. Det vigtigste for ham var at forbedre menneskers liv – bl.a. i udviklingslandene,« siger hun. Netop det store fokus på udviklingslandene og udfordringerne inden for miljø og fødevareforsyning har fået mange til at betegne Haldor Topsøe som en stor humanist.

De Konservatives formand, Lars Barfoed, hæfter sig bl.a. ved den enorme respekt om Haldor Topsøe i både Danmark og udlandet.

»Jeg har mødt ham ved flere lejligheder og havde bl.a. lejlighed til at besøge hans virksomhed for et par år siden. Han var stadig dybt engageret i virksomheden og meget visionær. Hans betydning for dansk erhvervsliv kan ikke overvurderes. Det er et stort tab, at han er gået bort,« siger Lars Barfoed.

Topsøe-familien ejer 100 procent af aktierne i Haldor Topsøe, og som følge af Haldor Topsøes død vil næstformand Henrik Topsøe overtage rollen som bestyrelsesformand i virksomheden. Familien har for nylig gennemført et generationsskifte, som betød at ejerskab af virksomheden er blevet overgivet fra Haldor Topsøe til anden og tredje generation.

Haldor Topsøe ville have fyldt 100 år den 24. maj.