»Det er grundlæggende udtryk for, at vi har en offentligt sektor, som er blandt den største i verden. Og det medvirker til, at vi også har OECDs højeste skattetryk. Det er et problem for den danske vækst, og det er et problem for den danske konkurrenceevne i en globaliseret økonomi,« siger cheføkonom og vicedirektør i CEPOS, Mads Lundby Hansen.
Tallene, som stammer fra 2011, viser, at ud af 1.000 indbyggere er gennemsnitligt 153,8 danskere offentligt ansat. Det er kun overgået af Norge, som har 162,6 offentligt ansatte ud af 1.000. Som kontrast har Tyskland kun 56,3 af 1.000 i den offentlige sektor.
Mads Lundby Hansen ser derfor gode muligheder for at effektivisere den offentlige sektor for at finansiere et lavere skattetryk. Samtidig vil færre offentligt ansatte også frigøre arbejdskraft til private virksomheder.
Ugebrevet A4 skriver torsdag, at beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at konsekvenserne af Venstres ønskede nulvækst i det offentlige vil være en beskæring af 24.200 offentligt ansattes stillinger. Og hvis sundheds-, uddannelses- og ældreplejepersonalet fritages for nulvæksten, sådan som Venstre har foreslået vil det gå ekstra hårdt ud over andre grupper i det offentlige, såsom politi- og militærfolk.
Men den følgevirkning af nulvæksten er Mads Lundby Hansen ikke enig i:
»Jeg synes, at det er en unuanceret fremstilling af nulvækst. Når man har nulvækst, betyder det, at der som udgangspunkt er råderum til et uændret antal offentligt ansatte. Men der kan ske det, at man lokalt i kommuner og hospitaler vælger at købe flere varer og tjenester i den private sektor, for eksempel bedre operationsudstyr. Hvis man gør det, får man en bedre service til patient og borgere, men samtidig lidt færre offentligt ansatte. Det er ikke et problem, fordi det handler om, at borgeren skal have den bedste service overhovedet. Målet er den bedste offentlige service og ikke et bestemt antal offentligt ansatte«.
