Dansk golfkomet rykker nærmere triumf

I sidste uge blev den danske golfstjerne Thorbjørn Olesen nummer to ved Abu Dhabi HSBC Golf Championship, og i denne uge blander han sig igen i toppen af en European Tour-turnering.

Thorbjørn Olesen er efter de første to runder af Qatar Masters på en delt femteplads, men der er kun ét slag op til førstepladsen, som deles af fire spillere - blandt dem stjernerne Martin Kaymer fra Tyskland og spanske Sergio Garcia.

Danskeren gik torsdag for anden dag i træk en runde i 68 slag, fire under par. Kun to gange bogey ødelagde en ellers flot runde, der bød på seks birdier.

Andreas Hartø er ligeledes godt med. Han er kun ét slag efter Thorbjørn Olesen, der blev kåret til årets danske golfspiller 2012.

Anders Hansen er med samlet fem under par kun fire slag fra førstepladsen og dermed altså også godt med i den tætte topstrid. Thomas Bjørn klarede ligeledes cuttet og er noteret for samlet tre slag under par.

Søren Kjeldsen og Joachim B. Hansen klarede til gengæld ikke cuttet.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip