»Det er generelt ikke noget, Dacaar informerer om, hverken eksternt eller internt,« siger danske Arif Qaraeen, der i fem år har været chef for organisationens arbejde i Afghanistan.
»I den periode, jeg var chef, oplevede vi både at få medarbejdere dræbt og kidnappet, men det måtte vi ikke fortælle om. Det var simpelthen firmaets politik,« siger Qaraeen, der nu arbejder som uafhængig bistandskonsulent.
Ifølge Arif Qaraeen sker mørkelægningen af så alvorlige sikkerhedsproblemer som drab og kidnapninger af flere grunde.
»Når Dacaar tier over for medarbejderne, er det for at ikke at skabe unødig panik blandt de ansatte,« siger han til Information.
Dacaars 650 ansatte arbejder med udviklingsprojekter i de afghanske landdistrikter og er derfor nødt til konstant at have kontorer i fjerntliggende distriktshovedstæder og medarbejdere i landsbyer og distrikter, hvor Taleban og andre oprørsgrupper huserer.
»Men når man ikke informerer udadtil, så er det bl.a. for ikke at komplicere eventuelle gidselforhandlinger. Medieomtale får typisk gidseltagerne til at hæve kravene til en evt. løsesum og trække forhandlingerne i langdrag,« forklarer Arif Qaraeen.
Han siger til avisen, at syv eller otte medarbejdere blev kidnappet i den tid, han var chef, og at samtlige personer endte med at blive frigivet.
