Dansk landsholdsspiller opkogt af vrede

05/10/2013 13:32

Newspaq

Nyheder

Mest læste i dag

Hannover 96 var fredag på vej mod den femte hjemmesejr af fem mulige i Bundesligaen, men blev snydt til sidst.

Oprykkerne fra Hertha Berlin fik med en frisparksperle fra indskiftede Ronny sikret 1-1 små 10 minutter før slutfløjt.

Den danske landsholdsspiller Leon Andreasen var godt oppe at køre efter kampen, hvor en leder fra Hannover måtte lægge sig imellem danskeren, der skændtes med en spiller fra modstanderholdet.

Andreasen, der er udtaget til næste uges vigtige VM-kvalifikationskamp mod Italien i Parken, bandede højlydt og rystede på hovedet, da han forlod banen.

Der var også en del at være irriteret over for midtbanespilleren, der var med til at styre holdet på vej mod sejr.

Midtvejs i første halvleg scorede Christian Schulz til 1-0 for værterne, og alt tydede på, at Hannover skulle have sæsonens femte hjemmesejr.

Ronnys flotte scoring til 1-1 i slutfasen fik gæsterne til at indlede et pres i de sidste minutter, men det endte med en pointdeling.

Hannover indtager efter otte spillerunder Bundesligaens fjerdeplads med 13 point. Hertha Berlin har 12 point på femtepladsen. De øvrige hold i Tysklands bedste række spiller først deres kampe i ottende spillerunde lørdag og søndag.

/ritzau/