Dansk VM-forward klar til russisk ishockey

I sæsonen 2008/09 skiftede han fra Syracuse Crunch i den nordamerikanske AHL til CSKA Moskva i KHL. Og nu skifter han fra Oskarshamn i Allsvenskan til Yuzhny Ural Orsk i den næstbedste russiske ishockeyliga, VHL.

Han bliver her holdkammerat med VM-kollegaen Mads Bødker og den tidligere Rødovre-spiller Andrei Chistyakov og får Anatoli ”Tolle Chistyakov som cheftræner.

Chistyakov senior spillede i sin tid sammen med Kirills far, Oleg Starkov, i Esbjerg. En af de stærkeste duoer i dansk ishockey nogensinde.

- Jeg fik ligesom Mads en opringning fra Tolle. Jeg tjekkede klubben, som er et tophold med store ambitioner, og Mads og jeg var enige om, at det lød spændende, siger Kirill Starkov til BT.

- Jeg har aldrig set kampe i VHL og kender ikke niveauet, men gætter på, at det er som i Allsvenskan.

Kirill Starkov spillede en stor kamp mod Tre Kronor i VM i Stockholm i maj med et mål og en assist i det danske 2-4 nederlag.

Den 26-årige angriber, der kom til Esbjerg som 4-årig sammen med sine forældre fra det daværende Sovjetunionen, blev i 2005 draftet af Columbus Blue Jackets. Det nærmeste, han kom NHL, var 29 kampe i AHL.

- Mads og jeg har i nogle uger ventet tålmodigt på visum og krydser fingre for, at der snart sker noget, siger Kirill Starkov, som indtil videre holder sig i gang i Göteborg.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip