Der erkender uddannelsesordførere fra både venstre- og højrefløjen, der er inspireret af det rige alpeland, hvor næsten tre ud af fire unge vælger en erhvervsskole. Forskning viser tilmed, at netop dette uddannelsesmønster gør Schweiz til et af verdens mest konkurrencedygtige lande.
Ifølge flere af ordførerne er det særligt interessant, at eleverne på en schweizisk erhvervsskole hele tiden kan bygge oven på den eksisterende uddannelse, selv hvis de begynder med det mest praktisk orienterede, toårige forløb. I Danmark giver erhvervsskoler ikke i sig selv kompetence til at læse videre på videregående uddannelser, kun til udvalgte uddannelser.
»Det er interessant, at det i Schweiz er så nemt at bygge oven på en erhvervsuddannelse. Når vi i Danmark har hævet ambitionen om, hvor mange der skal gennemføre en videregående uddannelse, så bør der netop åbnes for, at flere tager en erhvervsuddannelse og så har mulighed for at læse videre,« siger undervisningsordfører Lotte Rod (R) med henvisning til regeringens målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal have en videregående uddannelse.
Tilsvarende toner kommer fra de Konservative, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der også er enige om, at alt for mange unge sigter efter en studentereksamen i stedet for at tænke på alternativerne, eksempelvis en erhvervsuddannelse.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at der er behov for at gøre de danske erhvervsuddannelser mere attraktive, men det ender ikke med en schweizermodel, skriver hun i en kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.
»Vi kan lade os inspirere af Schweiz, men vi kan ikke overføre deres model direkte, fordi der er mange fundamentale forskelle mellem de to lande. Schweiz deler for eksempel børnene op på boglige og praktiske linjer allerede fra 6. klasse. Det er vi gået væk fra i Danmark for mange år siden.«
Ministeren peger i stedet på, at blandt andet bedre kompetencer hos erhvervsskolelærerne kan være med til at give uddannelserne et løft.
»Det er vigtigt, at vores erhvervsuddannelser bliver mere attraktive for unge, for vi kommer til at mangle dygtige håndværkere fremover. Det skal blandt andet ske ved at give ledere og lærere et kompetenceløft, ved bedre differentiering af undervisning og tilrettelæggelse, ved at styrke klassefællesskabet og ved sikre, at de unge kan få en god praktikuddannelse,« lyder det fra Christine Antorini.
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen (DF) ønsker at gå mere drastisk til værks ved at tvinge flere unge til at vælge en anden uddannelsesvej end det almene gymnasium - et forslag, han dog står alene med blandt de uddannelsesordførere, Berlingske Nyhedsbureau har talt med.
Regeringen nedsatte i efteråret 2012 et udvalg til at se på erhvervsuddannelserne i forbindelse med forliget om en »styrket uddannelsesgaranti«. Man venter stadig på de endelige anbefalinger.
