Database over danske domme er blevet syltet

01/10/2013 02:29

BNB

Nyheder
Når advokater skal føre en sag for borgere, er de ofte afhængige af at kunne henvise til tidligere domme, og tilsvarende er dommere afhængige af at kunne søge i gamle domsafsigelser. Uden en offentlig database er det langt fra let.»Det betyder, at det i sig selv bliver et parameter i en retssag, om man nu lige har fundet den ene eller den anden afgørelse,« siger formanden for Danske Advokater, Lars Svenning Andersen, til Politiken.I et svar til Folketingets Retsudvalg skrev styrelsen i 2007, at man arbejdede på databasen, og at det forventedes, at den ville blive taget i brug i løbet af 2009.Udviklingschef Merethe Eckhardt fra Domstolsstyrelsen erkender, at styrelsen ikke har indfriet løftet. Hun påpeger, at en af grundene er, »at det, som var hensigten i 2007, efterfølgende viste sig ikke at kunne blive finansieret«. Hun påpeger, at der i dag findes kommercielle domsoversigter på forskellige retsområder, som man kan abonnere på.Det er ikke nok, mener juraprofessor Michael Gøtze fra Københavns Universitet. Han er bekymret over en skævvridning i retssystemet, hvor de ressourcestærke har en fordel og kritiserer desuden forløbet med oprettelsen af databasen:»Det er efterhånden en maratonproces, og der er afleveret en stribe af digre rapporter, beretninger og overvejelser, som i øvrigt alle sammen anbefaler, at man etablerer en sådan database,« siger han og påpeger, at de enkelte domstole og administrative klageinstanser heller ikke har direkte adgang til domme fra især byretterne om, hvordan de har fortolket en regel, og at de derfor kan afsige forkerte domme og afgørelser i klagesager.Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), finder det »utroligt«, at man med den teknologiske udvikling ikke kan lægge dommene frit tilgængeligt på nettet.»Ingen tvivl om, at den gennemsigtighed burde eksistere og ville være gavnlig for åbenheden i retsplejen,« siger hun til Politiken.Den socialdemokratiske retsordfører, Trine Bramsen (S), kalder en database »en god idé og et nyttigt redskab«, så længe der er økonomi bag.

Mest læste i dag

Når advokater skal føre en sag for borgere, er de ofte afhængige af at kunne henvise til tidligere domme, og tilsvarende er dommere afhængige af at kunne søge i gamle domsafsigelser. Uden en offentlig database er det langt fra let.

»Det betyder, at det i sig selv bliver et parameter i en retssag, om man nu lige har fundet den ene eller den anden afgørelse,« siger formanden for Danske Advokater, Lars Svenning Andersen, til Politiken.

I et svar til Folketingets Retsudvalg skrev styrelsen i 2007, at man arbejdede på databasen, og at det forventedes, at den ville blive taget i brug i løbet af 2009.

Udviklingschef Merethe Eckhardt fra Domstolsstyrelsen erkender, at styrelsen ikke har indfriet løftet. Hun påpeger, at en af grundene er, »at det, som var hensigten i 2007, efterfølgende viste sig ikke at kunne blive finansieret«. Hun påpeger, at der i dag findes kommercielle domsoversigter på forskellige retsområder, som man kan abonnere på.

Det er ikke nok, mener juraprofessor Michael Gøtze fra Københavns Universitet. Han er bekymret over en skævvridning i retssystemet, hvor de ressourcestærke har en fordel og kritiserer desuden forløbet med oprettelsen af databasen:

»Det er efterhånden en maratonproces, og der er afleveret en stribe af digre rapporter, beretninger og overvejelser, som i øvrigt alle sammen anbefaler, at man etablerer en sådan database,« siger han og påpeger, at de enkelte domstole og administrative klageinstanser heller ikke har direkte adgang til domme fra især byretterne om, hvordan de har fortolket en regel, og at de derfor kan afsige forkerte domme og afgørelser i klagesager.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), finder det »utroligt«, at man med den teknologiske udvikling ikke kan lægge dommene frit tilgængeligt på nettet.

»Ingen tvivl om, at den gennemsigtighed burde eksistere og ville være gavnlig for åbenheden i retsplejen,« siger hun til Politiken.

Den socialdemokratiske retsordfører, Trine Bramsen (S), kalder en database »en god idé og et nyttigt redskab«, så længe der er økonomi bag.