De pædofile bruger nu også Wordfeud til at lokke små piger

04/03/2012 19:25

redaktion

Nyheder
De pædofile har nu også fundet ud af, at de kan bruge det populære ordspil Wordfeud til at krænke små piger og drenge. Det er en sag fra Norge der viser, at ældre pædofile mænd har fundet vej til Wordfeud, hvor de så kan begå deres ugerninger. Her blev en blot otte år gammel pige krænket mens hun spillede spillet med en modstander. Uheldigvis viste modspilleren sig at være en ældre mand, der havde seksuelle hensigter med den lille pige. Det var pigens storebror, der opdagede at manden via chatfunktionen foreslog nye ord til pigen. Manden forsøgte også at få hende til at sende billeder til ham, og og han ville så også sende fotos af sine kønsorganer til hende. - Jeg anså Wordfeud som et helt ufarligt, udviklende og pædagogisk spil. Jeg havde ikke overvejet, at der var ældre mænd, der ønskede at komme i kontakt med min datter, siger faderen til pigen til det norske nyhedsbureau, NTB. Det norske politi efterforsker nu sagen nærmere. Så der er måske grund til at passe på, hvis de mindste børn spiller Wordfeud alene.

Mest læste i dag

field_body_value