Den forfærdelige forskel på to autostole, som efterlod en pige uskadt og hendes søster næsten død

Skrevet af Morten Larsen

26/05/2016

Dagens topnyheder

Der var uhyggelig stor forskel på udfaldet, da en australsk mor og hendes to døtre tilbage i februar var ude for et trafikuheld, da de kørte hjem fra et tandlægebesøg i byen Mudgee omkring 250 kilometer nordvest for Sydney.

De to små børn sad i deres autostole på bagsædet, da kvinden kørte ind i et træ, der fik vendt bilen om på hovedet.

Inde i køretøjet var børnene sluppet fra uheldet på vidt forskellig vis.

Den to-årige datter, der sad fastspændt i en fremadvendt autostol, brækkede ryggen to forskellige steder. 

Det andet barn sad i en bagudvendt autostol - hun fik ingen skader, hvis man ser bort fra et lille blåt mærke ved den ene skulder.

- To børn var i et køretøj, der fik betydelige skader, hvilket efterlod den ene med livstruende skader, mens den anden slap uden skrammer, skriver deres mor, Angela Brown, på Facebook.

Den australske mor forklarer, at hun var i tvivl om, hvorvidt hun skulle bruge bag- eller fremadvende autostole.

- Men efter vores uheld og de hårde beviser, der blev forelagt os, så vil jeg fremover kun bruge bagudvendte autostole til mine børn, skriver hun.

Læs også: Rystet mor advarer andre: Populære børnesko selvantænder

I Danmark siger loven, at børn under 135 centimeter skal benytte godkendt sikkerhedsudstyr, når de er i bil.

Det vurderes, at børn fra 0-13 kilo skal sidde bagvendt i en babystol, og de danske guldklumper i vægtklassen ni til 18 kilo anbefales at sidde i en bagudvendt autostol, mens man i USA anbefaler de bagudvendte autostole til børn op til to år. 

I Australien kæmper Angela Browns ene datter, hende i den fremadvendte autostol, om at komme helt til hægterne igen – hun brækkede to ryghvirvler og fik en alvorlig skade i rygsøjlen.

- Du skal ikke begå den samme fejl, som jeg gjorde, Det kan koste dit barn livet, lyder opfordringen af pigens mor. 

Se opsalget her:

 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: