Forside Nyheder Det koster bilister dyrt: Nyt tiltag tvinger dig til højre...

Det koster bilister dyrt: Nyt tiltag tvinger dig til højre på motorvejen

Det koster bilister dyrt: Nyt tiltag tvinger dig til højre på motorvejen
Foto: Shutterstock

Nyt EU-tiltag tvinger dig til højre på motorvejen.

Der er næppe noget, der kan få danskernes pis i kog som midterbanebilister der nægter at trække ind til højre, selv når der er frit spor.

De udgør ikke bare en kilde til irritation, men også en reel trafikfare, og nu har EU fået nok. Et nyt lovforslag skal gøre op med midterbane-mani én gang for alle med hjælp fra teknologien.

Det skriver FDM

Forslaget lægger op til, at alle biler i EU skal udstyres med en opdateret vognbaneassistent, der automatisk trækker bilen ind til højre, når det er muligt, og bilisten ikke selv gør det.

Systemet har været testet i flere lande og også på en motorvejsstrækning ved Kolding, hvor testbilister uvidende fik demonstreret effekten.

“Jeg lå egentlig bare og hyggede mig i midten af motorvejen, som jeg plejer. Men så begyndte bilen at trække lidt til højre. Jeg tænkte først, det var sidevind, men det føltes bare så rigtigt,” fortæller Henrik Rechts, der deltog i forsøget.

Man er skeptisk

Bag forslaget står en gruppe trafikforskere, herunder danske Gorm Stenbakke, der længe har arbejdet med at oversætte menneskelig adfærd til tekniske løsninger.

“Der findes stadig bilister, som kigger på højresporet, som var det lava i et spil ‘jorden er giftig’. Der er brug for teknologi, som kan få trafikken til at glide bedre,” forklarer han.

Hos FDM er man dog skeptisk. I stedet for påtvungne opdateringer og nye udgifter for bilister foreslår organisationen et kursus kaldet Midterbane-Detox.

Her lærer deltagerne at genvinde tilliden til højresporet gennem øvelser på lukkede baner. Kursuslederen fortæller, at én deltager blev i højresporet hele vejen hjem til Odense.

Skulle forslaget blive vedtaget, bliver det lovpligtigt fra 1. april 2028, at alle biler har systemet installeret. Prisen for ejere af ældre biler ventes at ligge mellem 10.000 og 15.000 kroner.

Det var selvfølgelig FDM’s forsøg på en aprilsnar.

Ads by MGDK