På Christiansborg diskuterer de politiske partier, hvordan fremtidens gymnasium skal se ud.
Specielt antallet af studieretninger er et varmt emne. Der er bred enighed om at skære de nuværende maksimale 209 retninger ned, men ikke hvor langt.
Spørger man Dansk Industri, gælder det imidlertid om at reducere antallet væsentligt.
- Det vigtige for os er, at gymnasiet bliver mere fokuseret i forhold til de faglige krav, der stilles til de unge på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
- Vi kan konstatere, at den nuværende fagsammensætning i mange tilfælde ikke giver de kompetencer, der skal til.
- Det giver en kæmpe udfordring og betyder, at mange unge må tage supplerende fag, siger Rasmus Dahl, der er konsulent i Dansk Industri.
Han mener, at de mange studieretninger i det nuværende gymnasium betyder, at der er for store forskelle på nye studerende, når et nyt semester begynder på de videregående uddannelser.
- De mange studieretninger gør, at studenterne har vidt forskellige kompetencer, selv om de har den samme hue på og de samme muligheder for videreuddannelse.
- Det betyder, at der kan gå nogle semestre, før alle er sporet ind på et studie, og det øger også frafaldet, siger Rasmus Dahl.
Regeringen mener, at 90 studieretninger i gymnasiet er passende, men Dansk Folkeparti vil skære antallet ned til 11.
/ritzau/
