Ulykken skete på Brandevej ved Ikast, hvor to biler kørte frontalt sammen ved 16.30-tiden.
De foreløbige undersøgelser tyder på, at den 53-årige mand i et blødt vejsving kom over i modsatte kørebane, og kørte frontalt sammen med en bil.
Bilen blev ført af en 51-årig mand, der ikke havde nogen chancer for at undgå ulykken.
Den 53-årige mand blev hårdt kvæstet kørt til Herning Sygehus, hvor han senere her til aften døde af sine kvæstelser, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Den 51-årige mand slap mere heldigt fra ulykken.
Da der er tale om en trafikulykke med dødelig udgang, skal en bilinspektør nu undersøge de nærmere omstændigheder.