Domstol: Oliver skal bo hos sin far

Den femårige Oliver skal bo hos sin far, Thomas Sørensen, i Danmark, lyder kendelsen fra Fogedretten i Helsingør fredag, efter kamp om forældremyndigheden med østrigsk mor i to år.

Dermed er morens begæring om udlevering af Oliver afvist af det danske retssystem.

Olivers forældre har været i en kamp om forældremyndigheden over deres søn, siden moren valgte at flytte til sit hjemland Østrig med drengen i 2010.

Faren, Thomas Sørensen, fik efterfølgende stadfæstet sin fulde forældremyndighed over Oliver ved de danske domstole. Men moren fik selvsamme fulde forældremyndighed af de østrigske domstole.

3. april tog faren Oliver fra sin mor, da hun afleverede drengen i børnehave i Graz i det sydøstlige Østrig.

De østrigske myndigheder efterlyste faren via en europæisk arrestordre, men i juni sagde Justitsministeriet nej til at udlevere danskeren.

Landsretten i Graz indleder på tirsdag en straffesag mod Olivers far, der er tiltalt for alvorlig tvang og frihedsberøvelse, rapporterer det østrigske nyhedsbureau APA.

Ifølge anklageskriftet holdt en uidentificeret medsammensvoren moren fast, mens faren hev Oliver ud af barnesædet i hendes bil og satte ham over i sin egen. Herefter forlod han sammen med barnet med det samme Østrig.

Hvis Thomas Sørensen ikke dukker op, overvejer Østrig atter at udstede en europæisk arrestordre.

Thomas Sørensen har været til afhøring ved Nordsjællands Politi, men her vurderede chefanklager Ida Sørensen, at der ikke var grundlag for at udlevere faren til Østrig.

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip