Dræbt med gift: Sjælden rovfugl fundet myrdet

Det var en fasan fyldt med giftstoffet carbofuran, der blev brugt til at myrde den sjældne rød glente.

Ifølge obduktionen døde den sjældne rovfugl øjeblikkeligt, dræbt med en særlig dødelig gifttype, som stemte overens med de sorte giftkorn fra fasanen, der blev fundet bundet fast til et træ.

- Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt, at man på den måde slår dyreliv ihjel. Brug af gift i naturen er strafbart, og derfor melder vi naturligvis fundet til politiet, siger jurist Jacob Christian Bertram fra Naturstyrelsen.

I dag vil Naturstyrelsen anmelde fundet til politiet, som via Center for Vildtsundhed vil kunne få nærmere oplysninger om glenten, der er en sjælden yngle fugl i Danmark.

Ikke første gang

Det er ikke første gang at man i Danmark finder en rovfugl giftdræbt. Tidligere i år blev en kongeørn fundet dræbt på lignende vis i Østjylland ved Randers.

Derfor var drab på rovfugle også på dagsordenen på et netop afholdt møde i Vildtforvaltningsrådet, hvor blandt andre Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Naturstyrelsen diskuterer forholdene for vildtet og dyre- og fuglelivet i Danmark.

- På mødet var parterne enige om, at der skal sættes hårdt ind over for giftdrab på rovfugle, og vi vil også fremover melde giftdrab til Politiet, fortæller Jacob Christian Bertram.

Det giftige stof carbofuran har været forbudt i Europa siden 2008.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip