Dronning Elizabeth er for høj i hatten

af Lisbeth Grube, Billedbladet.dk, Aller Media

Den franske præsident, François Hollande, lod sin Citroën stå i garagen, da den britiske dronning Elizabeth begyndte sit statsbesøg i Frankrig. Bilen har nemlig ikke plads til Elizabeths overdådige hatte, skriver avisen Daily Mail.

Præsident Hollande har personligt inviteret Elizabeth til Normandiet for at være med til at fejre 70-års jubilæet for D-dagen i morgen, fredag – men transporten har voldt hovedbrud i det franske.

Sådan hilser man på dronning Elizabeth.
Hverken Citroën DS5 eller den større C6-model vil have plads til Elizabeth, hvis hun bærer en af sine store hatte, skriver avisen. I stedet skal en Renault med højere tag trille rundt med den kongelige gæst – så hatten passer!

Efter planen skal prins Philip ledsage dronning Elizabeth på besøget. Sidst Elizabeth besøgte Frankrig var i 2004, da Jacques Chirac var præsident.

Jes Dorph mindes kongeligt kiks overfor prinsgemalen. Læs mere på billedbladet.dk

 

Dagens Gossip