DSB begår magtfordrejning og lovbrud

DSB har brudt loven ved at indgå en aftale med et PR-bureau om at holde en journalist beskæftiget, så han ikke havde tid til at skrive kritisk om DSB.

Det vurderer lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet, som henviser til magtfordrejningslæren.

- Forvaltningsmyndigheder som DSB må kun varetage hensyn og interesser, som er saglige i forhold til det formål, de er sat i verden for at udføre, siger Sten Bønsing til Ritzau.

- Og DSB og andre offentlige myndigheder er jo ikke sat i verden for at forhindre journalister i at skrive negativt, siger han.

Han kender ikke til lignende eksempler på magtfordrejning og kan ikke udtale sig om, hvorvidt DSB kan straffes i sagen. Men for den eller de ansatte i DSB, som har indgået aftalen med PR-bureauet, kan det få følger.

- Det går fra irettesættelser over degradering til fyringer. Og hvis der er tale om en tjenestemand, er der mulighed for at give en bøde, siger Sten Bønsing.

Både blandt politikere og medieeksperter vækker sagen opsigt. I Danmarks Journalistforbund siger formand Mogens Blicher Bjerregård, at han aldrig har hørt om lignende tilfælde.

- Det er rystende, at DSB har brugt en så raffineret metode til at holde en kritisk journalist væk. Det er dybt amoralsk, siger han til Ritzau.

Ekstra problematisk bliver sagen ifølge ham, fordi der er tale om et statsejet selskab:

- Uanset hvilken virksomhed er det skandaløst, men det gør det endnu mere alvorligt, at der er tale om en offentlig ejet virksomhed, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Også fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) lyder der kritik.

- Vi taler om metoder, som vi hverken kan eller skal bruge i Danmark og da slet ikke i en offentligt ejet virksomhed som DSB, siger han til DR Nyheder.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip