DSB har før stoppet kritisk journalist

En kontrakt med et kommunikationsbureau er ikke det eneste våben, som DSB har taget i anvendelse i forsøget på at stoppe den kritiske journalist, Lars Abild.

Det viser en artikel fra Dansk Journalistforbunds fagblad, Journalisten, der allerede i maj 2011 beskrev, hvordan DSB havde stukket en kæp i hjulet på Lars Abild.

Dengang skete det blandt andet med trusler om sagsanlæg og ved at plante en påstand om, at Lars Abild i virkeligheden var på lønningslisten hos DSB's konkurrent Arriva.

Ifølge Journalisten begyndte kampen allerede i 2009, da Lars Abild havde fået fingre i et internt dokument, som viste, at den var gal med økonomien i DSB First.

TV Avisen hyrede Lars Abild på freelancevilkår, for at lave historien om den dårlige økonomi i DSB's datterselskab.

Da TV Avisen henvendte sig til DSB for at få en kommentar, blev DR i stedet truet med et sagsanlæg. Det skete med henvisning til, at det interne dokument indeholdt oplysninger, som DSB betragtede som forretningshemmeligheder.

Ifølge fagbladet Journalisten blev truslen om sagsanlæg garneret med et opkald fra DSBs daværende direktør, Søren Eriksen, til DR's daværende generaldirektør, Kenneth Plummer. I opkaldet skulle Søren Eriksen angiveligt have fortalt Kenneth Plummer, at Lars Abild i virkeligheden arbejdede for DSB's konkurrent, Arriva.

Det hele endte med, at DR droppede historien om DSB First. Efterfølgende kollapsede DSB-selskabet med en kæmpe gæld.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip