Bakterier i dyrehud og -skind kan styrke immumsystemet og forebygge allergi.
Det viser et forskningsprojekt, som er blevet præsenteret på European Respiratory Society’s International Congress i München, skriver The Independent.
Studiet har inkluderet 2.441 raske, tyske spædbørn, som forskerne fulgte til 10-årsalderen.
55 procent af dem sov på dyreskind i deres første tre måneder.
De havde 79 procent lavere sandsyndlighed for at få astma som seks-årige i forhold til børn, der ikke sov på dyreskind.
Studiet støtter tesen om, at for meget renlighed tidligt i livet kan øge risikoen for allergi.