En 53-årig kvinde fra Ølstykke kontaktede i går Nordsjællands Politi, da hendes 51-årige kæreste havde været væk siden klokken 15.
Politiet modtog anmeldelsen ved 22-tiden og omkring midnat kunne kvinden så meddele, at han var fundet.
- Jeg har fundet en anden kvinde og kommer ikke hjem, lød beskeden fra hendes - nu ekskæreste. Det skriver lokalavisen.dk.
Den 51-årige mand nåede at ringe til sin nu tidligere kæreste med beskeden, inden politiet fik iværksat en eftersøgning.