Eksklusiv koncertrække til Christiansfeld

Bo Boje Skovhus er anerkendt som en af vor tids bedste fortolkere at de førende og mest krævende partier fra operalitteraturen.

Nu kaster han sig sammen med sin faste pianist Stefan Vladar ud i det mest krævende lied projekt man overhovedet kan tænke sig. En samlet opførelse af Franz Schuberts Liederkredse – Die schöne Müllerin, Winterreise & Schwanengesang.

En samlet opførelse af de tre liederkredse er unik da man normalt kun fysisk kan magte at udføre én af kredsene. Der er kun ganske få sangere i historien som har evnet at lave en samlet kunstnerisk opførelse af alle tre kredse som det egentlig var tiltænkt af Schubert.

Formanden for foreningen Klassisk Christiansfeld, Hans Erik Jensen, udtaler begejstret: ”Det er et kæmpe scoop for Christiansfeld at Bo Boje Skovhus har sagt ja tak til at lægge den ene af de i alt to samlede opførelser i byen. Her er tale om en international klassisk begivenhed som vil trække sangelskere og lied-feinschmeckere til fra nær og fjern”.

Koncerterne opføres i Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld, som med sin vidunderlige akustik skaber den bedst mulige ramme for en kunstnerisk oplevelse i verdensklasse.

Koncertrækken i Christiansfeld er arrangeret i et nyt samarbejde mellem foreningen Klassisk Christiansfeld og MusikKolding.

Fakta

Koncerterne afvikles på følgende dage:

Tirsdag d. 11. november kl 19.30 - Schubert l – Die Schöne Müllerin
Onsdag d. 12. november kl. 19.30 - Schubert ll - Winterreise
Torsdag d. 13. november kl. 19.30 - Schubert lll – Schwanengesang

Billetter kan købes via www.koldingbilletten.dk.

 

Dagens Gossip