Fundet af dna-rester fra fire hunulve i Thy, Midtjylland og Sydjylland, ændrer ulvesituationen i Danmark, lyder det fra ulveekspert.
- For os er det lidt overraskende, at det er helt oppe på fire forskellige hunner ud af de ni prøver, der er blevet taget.
- Der er nok ikke nogen tvivl om, at hvis der ikke allerede er hvalpe, så kommer der det næste sæson, siger Bo Håkansson, der sidder med i ulveforvaltningsgruppen under Miljøministeriet.
På et møde i juni vil han og resten af forvaltningsgruppen diskutere, hvad fundet skal betyde.
- Det kan godt være, man skal udpege ulveområder. Områder hvor man vil sige, at ulven er fast forekommet, siger han om en af mulighederne.
Peter Sunde, rovdyrforsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, har tidligere peget på cirka 10 områder i Jylland, der kunne blive faste ulveområder. Og det er de 10 områder, Bo Håkansson nu forestiller sig, at ulveforvaltningsgruppen vil tage op.
Bliver de udpeget, vil det blandt andet kunne betyde, at fåreavlere i områderne kan få hjælp til at sikre deres dyrebestand.
Ifølge Bo Håkansson har der været flere efterretninger om ulve, der er set sammen, og derfor har det været nærliggende at tro, at nogle af dem må have været hunner.
Alligevel har man ikke fundet dna fra dem før nu.
- Hunnerne har været bedre til at holde sig skjult. Men nu har vi fundet ud af, at de er her.
Det vil sandsynligvis føre til ulvekuld inden længe, og det betyder mere rodfæstede ulvefamilier.
- Det er en ny situation. Vi har længe vidst, at der har været enlige hanner, der har pisket rundt alle mulige steder. Nu har vi en situation, hvor meget kan tyde på, at vi har ulvefamilier i Danmark, siger Bo Håkansson.
Selvom han mener, at dokumentationen for de fire hunulve ændrer ulvesituationen, forsikrer han dog, at ulvene ikke bliver mere farlige. Tværtimod tror han, at ulve med unger vil være mere sky end de omflakkende enlige hanner.
- Der er ingen grund til at være nervøs ved tanken om ulveflokke, siger han.
/ritzau/
