EL frygter ringere service i kommunerne

23/05/2013 17:52

BNB

Nyheder
Det næste bliver handicapområdet og de udsatte unge, vurderer Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen (Ø). »Vi kommer til at se det samme på de andre områder, der reguleres af serviceloven, eksempelvis handicapområdet og de udsatte unge,« siger Finn Sørensen. Afgørelsen i Højesteret fastslår, at Køge Kommune var i sin gode ret til at beskære hjemmehjælpen til to borgere som følge af en anstrengt økonomi. »Det strider åbenbart ikke imod servicelovens bogstav, men det strider efter min mening imod lovens ånd,« siger Finn Sørensen, der finder det helt urimeligt, at en kommune kan fjerne en service, fordi den ikke har råd. Han vil nu stille spørgsmål i sagen til socialminister Karen Hækkerup (S). »Vi må have ministerens vurdering af loven, for den er åbenbart ikke stærk nok til at beskytte borgerne,« siger Finn Sørensen, der - ligesom Ældre Sagen - vurderer, at sagen vil åbne en »ladeport af serviceforringelser« i kommunerne. »Du må kalde mig Mads, hvis der ikke er nogle kommuner, der nu øjner nogle sparemuligheder her. De er under et uhyggeligt stort sparepres fra regeringen, og nu har de fået en god undskyldning for at spare på serviceniveauet,« siger han. »Der er brug for et politisk oprør ude i kommunerne mod den sparelinje, som regeringen kører, og som er hele ondets rod,« siger Finn Sørensen og oplyser, at Enhedslisten vil søge at gøre de såkaldte kvalitetsstandarder, der fastsætter de kommunale serviceniveauer, til et hovedtema i den forestående kommunale valgkamp.

Mest læste i dag

Det næste bliver handicapområdet og de udsatte unge, vurderer Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen (Ø).

»Vi kommer til at se det samme på de andre områder, der reguleres af serviceloven, eksempelvis handicapområdet og de udsatte unge,« siger Finn Sørensen.

Afgørelsen i Højesteret fastslår, at Køge Kommune var i sin gode ret til at beskære hjemmehjælpen til to borgere som følge af en anstrengt økonomi.

»Det strider åbenbart ikke imod servicelovens bogstav, men det strider efter min mening imod lovens ånd,« siger Finn Sørensen, der finder det helt urimeligt, at en kommune kan fjerne en service, fordi den ikke har råd.

Han vil nu stille spørgsmål i sagen til socialminister Karen Hækkerup (S).

»Vi må have ministerens vurdering af loven, for den er åbenbart ikke stærk nok til at beskytte borgerne,« siger Finn Sørensen, der - ligesom Ældre Sagen - vurderer, at sagen vil åbne en »ladeport af serviceforringelser« i kommunerne.

»Du må kalde mig Mads, hvis der ikke er nogle kommuner, der nu øjner nogle sparemuligheder her. De er under et uhyggeligt stort sparepres fra regeringen, og nu har de fået en god undskyldning for at spare på serviceniveauet,« siger han.

»Der er brug for et politisk oprør ude i kommunerne mod den sparelinje, som regeringen kører, og som er hele ondets rod,« siger Finn Sørensen og oplyser, at Enhedslisten vil søge at gøre de såkaldte kvalitetsstandarder, der fastsætter de kommunale serviceniveauer, til et hovedtema i den forestående kommunale valgkamp.