En person er død efter at have spist fisk med listeriabakterier. Det oplyser Statens Serum Institut til Ritzau. Tre andre personer blev syge.
- Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet har sporet kilden til et mindre sygdomsudbrud af listeria, der har ramt fire personer, til fiskeproducenten Hjerting Laks, lyder det i en pressemeddelelse.
Ifølge Statens Serum Institut var alle fire personer ældre og havde andre sygdomme.
Virksomheden Hjerting Laks blev også sidste år sat i forbindelse med et mindre udbrud af listeria med samme bakterietype.
/ritzau/