Engelsk magasin kårer danske prinsesser

Både kronprinsesse Mary og prinsesse Marie er blandt The Weeks best royals style, som kan oversættes til ’Ugens bedst klædte royale’, der hver uge bliver kåret af det britiske magasin Hello!

I alt er 22 billede af royale velklædte prinsesser valgt ud. Heriblandt er der hele fire billeder af kronprinsesse Mary og to af prinsesse Marie. Alle billederne er taget i forbindelse med statsbesøget fra Tyrkiet i sidste uge.

Mary imponerede i New York. Læs mere på billedbladet.dk

Forsidebilledet til artiklen er sat sammen af fire billeder og her figurer vores egen kronprinsesse også mellem dronning Elizabeth, hertuginde Catherine og dronning Maxima. Kronprinsessen er repræsenteret som en af de bedst klædte royale i en rigtig prinsessedrøm af en kjole i sart lyserød, designet af den australske designer Carla Zampatti.

Det er ikke første gang Mary er hoppet i kjolen. Det gjorde hun nemlig allerede i forbindelse med det meget omtalte interview med The Australien Womens Weekly sidste år.

Også Marie var i en genbrugskjole i forbindelse med gallataffel for den tyrkiske præsident. Den knaldrøde kjole som hun har på i Hello!’s kåring, er fra den danske designer Rikke Gudnitz og er blevet re-designet, siden hun bar den første gang i forbindelse med dronningens regeringsjubilæum i 2012.

Se videoen, da Mary mødte unge mødre på billedbladet.dk


Af Maja Skov Vang, BILLED-BLADET/NewsDesk , Aller Media

Se billeder af de to kjoler:

 

Dagens Gossip