Enhedslisten vil skærpe krav til fødselslægerne

18/05/2013 00:48

BNB

Nyheder
Partiets sundhedsordfører, Stine Brix (Ø), er stærkt bekymret for, om Misoprostol er sikkert nok til at bruge ved fødsler – blandt andet fordi Berlingske har afdækket en række sager, hvor Misoprostol mistænkes for at have ført til død eller alvorlige handicap hos babyer. Og fordi Sundhedsstyrelsens redegørelse viser, at der ikke er fuldt overblik over bivirkningerne ved præparatet. »Sundhedspersonalet bør fremover have pligt til per automatik at indberette alle sager, hvor Misoprostol har været brugt ved en fødsel, og hvor der er opstået komplikationer eller bivirkninger. Det vil være en skærpelse i forhold til i dag, hvor de skal indberette ved en formodet mistanke om, at Misoprostol har haft bivirkninger. Vi har set sager, hvor familier mener, at Misoprostol er skyld i deres barns død, men hvor de involverede læger eller sygehuse afviser at indberette. Der bør sagen indberettes automatisk, så Sundhedsstyrelsen kan vurdere sagen,« siger Stine Brix. Hun mener desuden, at Sundhedsstyrelsen bør udarbejde et sæt nationale, kliniske retningslinjer for igangsættelse af fødsler, herunder brugen af Misoprostol. For i dag læner styrelsen sig kraftigt op ad de retningslinjer, som landets fødselslæger har udarbejdet – og lader det i øvrigt i høj grad være op til de enkelte afdelinger at bestemme praksis. »Den her sag skal højere op på den sundhedspolitiske dagsorden, og Sundhedsstyrelsen bør tage et større ansvar og i samarbejde med uvildige parter, som for eksempel Cochrane-instituttet, udarbejde et sæt kliniske guidelines,« mener Stine Brix. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er positiv over for Enhedslistens forslag og mener, at det som udgangspunkt er bedre at indberette en gang for meget end en gang for lidt. Til gengæld har hendes ministerium endnu ikke taget stilling til, om der skal udarbejdes kliniske retningslinjer. Dansk Folkepartis Liselott Blixt (DF) støtter op om Enhedslistens krav. Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde (V), savner klarere svar fra ministeren angående Misoprostol. »Redegørelsen viser, at vi reelt ikke ved så meget. Man tror og antager en masse ting, men ved det ikke reelt. Derfor er det fint, at ministeren kræver en klar plan om bivirkninger. Men det løser ikke, at Sundhedsstyrelsen ikke har overblik over, hvad praksis er på sygehusene. Nogle sygehuse sender kvinderne hjem, andre gør ikke. Det gør mig urolig, at der tilsyneladende er en forskellig praksis. Derfor bør ministeren tage initiativ til at sikre sig, at der kommer en ens praksis, som der er enighed om også er den bedste,« siger Sophie Løhde. Folketingets Sundhedsudvalg har indkaldt sundhedsministeren til et samråd, hvor Sundhedsstyrelsens redegørelse skal drøftes.

Mest læste i dag

Partiets sundhedsordfører, Stine Brix (Ø), er stærkt bekymret for, om Misoprostol er sikkert nok til at bruge ved fødsler – blandt andet fordi Berlingske har afdækket en række sager, hvor Misoprostol mistænkes for at have ført til død eller alvorlige handicap hos babyer. Og fordi Sundhedsstyrelsens redegørelse viser, at der ikke er fuldt overblik over bivirkningerne ved præparatet.

»Sundhedspersonalet bør fremover have pligt til per automatik at indberette alle sager, hvor Misoprostol har været brugt ved en fødsel, og hvor der er opstået komplikationer eller bivirkninger. Det vil være en skærpelse i forhold til i dag, hvor de skal indberette ved en formodet mistanke om, at Misoprostol har haft bivirkninger. Vi har set sager, hvor familier mener, at Misoprostol er skyld i deres barns død, men hvor de involverede læger eller sygehuse afviser at indberette. Der bør sagen indberettes automatisk, så Sundhedsstyrelsen kan vurdere sagen,« siger Stine Brix.

Hun mener desuden, at Sundhedsstyrelsen bør udarbejde et sæt nationale, kliniske retningslinjer for igangsættelse af fødsler, herunder brugen af Misoprostol. For i dag læner styrelsen sig kraftigt op ad de retningslinjer, som landets fødselslæger har udarbejdet – og lader det i øvrigt i høj grad være op til de enkelte afdelinger at bestemme praksis.

»Den her sag skal højere op på den sundhedspolitiske dagsorden, og Sundhedsstyrelsen bør tage et større ansvar og i samarbejde med uvildige parter, som for eksempel Cochrane-instituttet, udarbejde et sæt kliniske guidelines,« mener Stine Brix.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er positiv over for Enhedslistens forslag og mener, at det som udgangspunkt er bedre at indberette en gang for meget end en gang for lidt. Til gengæld har hendes ministerium endnu ikke taget stilling til, om der skal udarbejdes kliniske retningslinjer.

Dansk Folkepartis Liselott Blixt (DF) støtter op om Enhedslistens krav.

Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde (V), savner klarere svar fra ministeren angående Misoprostol.

»Redegørelsen viser, at vi reelt ikke ved så meget. Man tror og antager en masse ting, men ved det ikke reelt. Derfor er det fint, at ministeren kræver en klar plan om bivirkninger. Men det løser ikke, at Sundhedsstyrelsen ikke har overblik over, hvad praksis er på sygehusene. Nogle sygehuse sender kvinderne hjem, andre gør ikke. Det gør mig urolig, at der tilsyneladende er en forskellig praksis. Derfor bør ministeren tage initiativ til at sikre sig, at der kommer en ens praksis, som der er enighed om også er den bedste,« siger Sophie Løhde.

Folketingets Sundhedsudvalg har indkaldt sundhedsministeren til et samråd, hvor Sundhedsstyrelsens redegørelse skal drøftes.