»Godt nok er det et foster og ikke et rigtigt menneske. Men jeg er børnelæge og arbejder med nyfødte, og gråzonen mellem fostertilstanden og det for tidligt fødte barn er meget nærværende i mit professionelle arbejde. For mig at se er hele forestillingen om kaliumindsprøjtningen som »den lette død« det samme, som ligger bag hele eutanasitanken (aktiv dødshjælp, red.),« siger en af modstanderne, professor og overlæge ved Neonatalklinikken på Rigshospitalet Gorm Greisen, til Kristeligt Dagblad.
Omvendt er formanden i rådet, filosof og ph.d. i sundhedsetik Jacob Birkler, blandt de syv medlemmer, der mener, at metoden fortsat bør være et tilbud.
»Jeg er af den grundlæggende opfattelse, at eftersom det er ganske få tilfælde, der er tale om, er det afgørende at have blik for den enkelte situation, som kan være meget forskellig fra gang til gang. Personligt mener jeg ikke, at man kan regulere sig ud af det. Og derfor bør det være op til personalet at vurdere, hvornår det kan være en god idé at tilbyde kaliumindsprøjtning eller ej,« siger han.
Etisk Råd anbefaler, at omfanget af brugen overvåges, og at kvinder, der aborterer sent, er nøje forberedt på sandsynligheden for, at fostret viser livstegn.
Ifølge sundhedsminister Astrid Krag (SF), der nu vil drøfte redegørelsen med de andre sundhedsordførere, viser anbefalingen, at der ikke er et entydigt svar på, om kaliumindsprøjtning bør være et tilbud.
»Nogle vil helt udelukke brugen, mens andre vil give muligheden, hvis særlige omstændigheder taler for det. Umiddelbart er min egen holdning, at spørgsmålet er så individuelt, at det må håndteres ud fra den konkrete situation,« skriver sundhedsministeren i en udtalelse til Kristeligt Dagblad.
