En belgisk, græsk, tysk eller anden EU-borger, der har fået bank eller føler sig chikaneret af en voldelig ekskæreste, kan fra søndag nøjes med at få polititilhold mod sin plageånd i ét EU-land for at være beskyttet i hele unionen.
Det gælder bare ikke for danskere, fordi Danmark har et såkaldt retsforbehold og derfor ikke omfattet af den beslutning, som træder i kraft nu, efter at være blevet godkendt af alle EU-lande for to år siden.
Det nye samarbejde kommer derfor ikke til at omfatte polititilhold udstedt i Danmark, ligesom de danske myndigheder heller ikke automatisk kan anerkende tilhold, der er udstedt i andre EU-lande.
Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) sagde ved EU-landenes godkendelse i marts 2013, at han ville undersøge mulighederne for, at Danmark kunne få en særaftale på området.
Siden har regeringen besluttet at opgive forsøg på at få den slags parallelaftaler og i stedet sætte store dele af retsforbeholdet til folkeafstemning.
De to regeringspartier aftalte i december med V, K og SF at udskrive folkeafstemning om retsforbeholdet hurtigst muligt efter det kommende valg og senest i marts 2016.
Hvis vælgerne siger god for det, er der lagt op til, at Danmark fremover kan vælge, hvilke dele af det retslige samarbejde, man vil være med i.
I den danske debat har der især været fokus på, at forbeholdet betyder, at Danmark snart må træde ud af EU's politisamarbejde, Europol.
Men forbeholdet omfatter i øjeblikket omkring 50 stykker lovgivning, som nu er ved at blive nærstuderet af et embedsmandsudvalg. Det er på forhånd givet, at Danmark stadig ikke vil tilslutte sig de omkring 20 retsakter, der handler om asyl- og indvandringspolitik.
Den nye gensidige beskyttelse kommer til at fungere i samtlige de øvrige 27 EU-lande. Den skal ikke kun beskytte voldsramte kvinder, men er en generel mulighed for gensidig anerkendelse af polititilhold i civilsager.
I praksis skal det ske ved, at man hos myndighederne i det land, hvor tilholdet er udstedt, kan få et certifikat, der indeholder alle relevante oplysninger om for eksempel forbud mod, at en plageånd nærmer sig ens hjem, ringer eller sender breve.
Det gælder alle former for beskyttelsesforanstaltninger, der er udstedt for at beskytte en persons liv, fysiske og psykiske velbefindende, personlige frihed, sikkerhed eller seksuelle integritet.
/ritzau/
