Vi er nødt til at tænke langsigtet for sikre investeringer i grøn energi.
Det er tanken bag en ny såkaldt grønbog om EUs klima- og energimål for 2030, som den danske klimakommissær Connie Hedegaard og den tyske energikommissær Günther Oettinger fremlagde onsdag.
»Selv om vores viden om klimaændringer er klar, og skaderne i stigende grad bliver synlige, er handlingerne mod at håndtere klimaændringer fortsat langt fra tilstrækkelige,« lyder det blandt andet i et oplæg, som blev sendt ud samtidig med grønbogen.
Der er altså brug for handling ifølge Europa-Kommissionen, og grønbogen – der skal fungere som debatoplæg – anbefaler konkret, at EU i 2030 samlet skal have skåret 40 procent af udledningen af drivhusgasser, set i forhold til 1990. Langsigtede klima- og energimål er vigtige for energiselskaber og andre investorer i sektoren.
»For os at se er det fuldstændig afgørende, at der nu bliver vedtaget nogle ambitiøse mål for CO2-reduktion i 2030, fordi det har stor indflydelse på CO2-kvoteprisen, og det er i sidste ende det, der afgør, om man bygger vindmølleparker eller kulkraftværker,« siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi.
Investeringen i en vindmøllepark afbetales typisk på omkring 15 år, og under de seneste års krise har blandt andre spanske energiselskaber mærket konsekvenserne af skiftende politiske udmeldinger. Stigende arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed i landet har fået politikerne til at rulle støtteregimer til vindparker tilbage. Derfor hænger energiselskaberne nu på kæmpeinvesteringer.
Samme diskussion er foregået i Tyskland; her handler det blot om betalingen af atomkraftværker. Efter at Angela Merkel har lovet en total udfasning af tysk atomkraft i 2022, har flere ejere af atomkraftværker varslet søgsmål for manglende lovet indtjening på deres investeringer.
Herhjemme er industrien mindre positiv over for skærpede klima- og energimål i Europa. DI har tidligere markeret sig ved at være imod forslaget om backloading, der kan give EUs hårdt pressede CO2-kvotesystem kunstigt åndedræt.
»Ved forslaget om backloading har vi påpeget, at vi er bekymrede, fordi vi ser det som en meget kortsigtet løsning med store konsekvenser for danske og europæiske virksomheder. Backloading giver ikke den langsigtede holdbare løsning, men det arbejde skydes nu i gang, og vi ser frem til at bidrage konstruktivt sammen med vores europæiske kolleger i Business Europe,« siger Troels Ranis, energipolitisk chef i DI.
EU har allerede opstillet mål for klima og energi i 2020 – 20 procent CO2-reduktion, 20 procent vedvarende energi og 20 procent højere energieffektivitet. De to første mål er bindende, og her er EU-landene i dag godt på vej, mens det sidste, vejledende mål er længere fra at blive opfyldt.
Det nye oplæg til klima- og energimål for 2030 er et skridt på vejen til at nå EUs mål for 2050, hvor der skal skæres 80-95 procent af CO2-udslippet. Efter offentlig høring om 2030-målene frem til 2. juli går processen med egentlig EU-lovgivning i gang.
