Facebook ved mere om dig, end du tror

Fortæller du Facebook alt, hvad du foretager dig?

Facebook har gjort det lettere for dig at målrette dine statusopdateringer og billeder, så de, som udgangspunkt, ikke længere er offentlige. Nu kan du for eksempel lettere selv bestemme, om alle dine venner skal kunne se dine opslag, eller om det kun skal være et par nøje udvalgte, der får lov til at være med på en kigger.

Men selvom du ikke fortæller dine venner alt, så ved Facebook rigtig meget om dig og din viertuelle adfærd. Meget, meget mere end du måske lige går og tænker over.

Den amerikanske hjemmeside BuzzFeed har lavet en liste med 80 punkter, som facebook ved om dig lige nu.

Vi har samlet et par stykker herunder.

Det ved facebook om dig:

1. Hvilke venner du søger mest efter
2. Hvem du ikke længere ønsker at være venner med
3. Hvem der har slettet dig som ven - og hvem du har slettet
4. Hvilke reklamer du har klikket på
5. Hvilke personer du har søgt efter
6. Hvilke sider du har søgt efter
7. Hvilke sider du har oprettet
8. Hvilke sider du synes godt om
9. Hvilke sider du måske synes om
10. Hvad du laver i de apps, hvor du er logget ind med din facebook-konto
11. Om du er i et forhold, forlovet, gift eller blevet skilt
12. Hvornår dine forhold startede og sluttede - og om de har været komplicerede
13. Hvem du er i familie med
14. Hvilke grupper du er medlem af
15. Hvilke mennesker du helst vises på billeder sammen med
16. Hvem du med størst sandsynlighed er bedste venner med at dømme ud fra antallet af billeder sammem
17. Din hjemby
18. Dit fulde navn
19. Din fødselsdag
20. Din religiøse overbevisning
21. Din politiske overbevisning
22. Hvilke sprog du taler
23. Dit telefonnummer
24. Hvilke billeder du vil vise andre, og hvem der må se dem.
25. Hvor du har gået i skole, hvilket år du blev færdig - og om du blev færdig

 

Dagens Gossip