Fængslet for varmestue-knivstik i Aarhus

En 51-årig mand er lørdag blevet varetægtsfængslet i forbindelse med et knivstikkeri fredag. Knivstikkeriet skete på Nørre Allé i Aarhus ved en varmestue for hjemløse.

Sagens offer er en 35-årig svensker, som blev stukket i ryggen med en kniv. Han blev efter knivstikkeriet indlagt, og lægerne kunne erklære ham uden for livsfare.

Knivstikkeriet skete omkring klokken 18. Omkring to timer senere havde politiets efterforskning ført ordensmagten på sporet af den 51-årige mand. Han blev anholdt på Vårkjærvej i Aarhus.

Mens politiet ledte efter gerningsmanden, stødte man på endnu en mand, som var såret af en kniv. Han blev kørt på skadestuen, og det viste sig, at der kun var tale om overfladiske stiksår.

Ifølge Jens Fonseca, der er vagtchef hos Østjyllands Politi, har efterforskningen vist, at de to knivstikkerier ikke hænger sammen.

Ved lørdagens grundlovsforhør valgte dommeren at varetægtsfængsle den 51-årige mand i foreløbig fire uger. Manden valgte ikke at kære afgørelsen om fængsling til Vestre Landsret.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip