I 2012 blev 600 færre danskere sat ud af deres bolig i forhold til året før. Det er fald på 14 procent, viser tal fra Domstolsstyrelsen.
Afskaffelsen af den såkaldte fattigdomsydelse har sammen med en massiv indsats fra kommuner, boligselskaber og frivillige formået at vende kurven efter flere års stejl stigning i antallet af udsættelser.
I landets største almene boligselskab, KAB, er antallet af udsættelser faldet med 24 procent, og de nyeste tal fra 2013 viser et yderligere fald.
»Hver eneste udsættelse sparer boligafdelingerne og dermed naboerne for 55.000 kroner«, siger direktør for KAB Jesper Nygård.
Han forklarer, at også kommunerne og beboeren selv sparer dyre omkostninger ved en udsættelse og eventuel genhusning.
Kommunerne har sammen med boligselskaberne blandt andet givet gældsrådgivning til økonomisk pressede beboere og styrket samarbejde mellem de kommunale forvaltninger, der gør det lettere for eksempelvis jobcentre at give en bedre sagsbehandling til udsatte, der er i fare for at miste kontanthjælpen.
En lovændring har samtidig gjort det muligt for kommuner at gå ind og hjælpe direkte med at betale en regning for udsatte borgere.
De nye tal glæder Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (EL), men han aner samtidig sorte skyer i horisonten på grund af kontanthjælpsreformen, som bliver sat i kraft i 2014, hvor unge mellem 25 og 29 går over til den samme ydelse, som allerede gælder for de 18-24-årige på omkring 6.000 kroner før skat.
»Min pointe er, at når man skruer på ydelser for at motivere folk, risikerer man at skubbe folk helt ud på kanten. Det kommer man ikke i arbejde af – det kommer man på en social deroute af«, siger Mikkel Warming til Politiken.
