FAKTA: Bliv klogere på en valgstedsmåling

Skrevet af admin

18/06/2015

Dagens topnyheder

Ved tidligere folketingsvalg har flere medier offentliggjort valgstedsmålinger, inden valghandlingen var slut. Flere medier har dog i år bebudet, at man først vil udgive valgstedsmålinger efter klokken 20.

* En valgstedsmåling er en undersøgelse af, hvad vælgerne har stemt ved et givent valg.

* Dermed adskiller en valgstedsmåling sig fra en meningsmåling, der foretages, før den stemmeberettigede har sat sit kryds.

* I modsætning til meningsmålinger, der foretages før et valg eller mellem to valg, giver den et realistisk billede af, hvad vælgerne har stemt.

* Den giver desuden mulighed for at gengive et ret nøjagtigt billede af udfaldet af valget kort efter eller endog før, at valgstederne har lukket for afstemning, og inden det foreløbige eller officielle valgresultat overhovedet kan foreligge.

* Kritikere mener, at valgstedsmålinger kan påvirke valgets udfald, fordi de offentliggøres, før stemmeboksene er blevet forseglede.

* Desuden går kritikken på, at valgstedsmålinger flytter fokus fra indhold til form. Fortalerne mener ikke, at det er et problem, da information er information, og vælgerne godt kan tænke selv.

* Folketingets forretningsudvalg har opfordret medierne til at undlade at bringe valgstedsmålinger, så længe valgstederne er åbne.

Valgstedsmålinger i udlandet

* USA er storforbrugere af meningsmålinger og valgstedsmålinger ved præsidentvalgene og har ligesom Danmark intet forbud.

* Derimod har blandt andet Canada, Frankrig, Rusland og Italien forskellige typer restriktioner på, hvornår målingerne må offentliggøres.

Kilder: Den Store Danske, Dagbladet Information, Jyllands-Posten.

/ritzau/