FAKTA: De dødeligste flyulykker i 2014

Skrevet af admin

30/12/2014

Dagens topnyheder

Et passagerfly fra AirAsia forsvandt søndag på vej fra Indonesien mod Singapore med 162 personer om bord. Her er et overblik de værste flyulykker i 2014:

* 28. december 2014: Et passagerfly forsvinder på vej mod Singapore fra Surabaya i Indonesien. 155 passagerer og syv besætningsmedlemmer, der var om bord på flyet, er savnet.

* 30. december findes der vragdele i havet, som ifølge de indonesiske myndigheder stammer fra flyet. Også flere lig er blevet fundet i vandet.

* 24. juli 2014: Et passagerfly fra Air Algerie styrter ned i Mali på vej fra Burkina Faso til Algeriet. Alle 118 personer om bord omkom.

* 17. juli 2014: Et Malaysia Airlines-fly bliver skudt ned over det østlige Ukraine. Flyet var på vej til Amsterdam fra Kuala Lumpur. 298 personer om bord - herunder 193 hollændere omkommer ved styrtet. Det var angiveligt prorussiske separatister, der skød flyet ned.

* 8. marts 2014: Et fly fra Malaysia Airlines forsvinder fra radaren på sin vej fra Kuala Lumpur til Beijing. Trods en omfattende eftersøgning i store dele af Det Indiske Ocean er flyet aldrig blevet fundet. De 239 personer om bord er erklæret døde.

Kilder: BBC og Reuters

/ritzau/