FAKTA: Gravides sygefravær

Skrevet af admin

29/06/2015

Dagens topnyheder

Når en kvindelig ansat fortæller, at hun venter barn, skal arbejdsgiveren indstille sig på at komme til at mangle hende før barslen. En ny telefonlinje "Virksomhedsjordemoderen" skal hjælpe gravide med at skelne mellem småskavanker og mere alvorlige graviditetsgener.

Læs her om gravides sygefravær:

* Gravide har i gennemsnit 48 sygedage. Det svarer til, at der hver dag er 4000 sygemeldte gravide. Nogle er syge i længere tid, andre i kortere.

* Det er en stigning på fem procent på fem år.

* Gravide har tre gange så mange sygedage som andre kvinder.

* Flest sygemeldte er der i disse brancher: Træindustri, landbrug, kemisk industri, plastindustri, detailhandel og hotel- og restauranter.

Kilder: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Opgørelsen stammer fra 2007. Der er ikke nyere tal./ritzau/