FAKTA: Hjemmeværnets krav til våben i hjemmet

Skrevet af admin

19/02/2015

Dagens topnyheder

Efter at det er kommet frem, at det er et stjålet våben fra hjemmeværnet, der blev brugt ved weekendens attentat ved kulturhuset Krudttønden i København, er der kommet fokus på privat opbevaring af hjemmeværnsvåben.

Her er flere af kravene til opbevaring af våben i hjemmet:

* For at få udleveret våben til opbevaring i hjemmet, skal man være uddannet, bestå en årlig kontrolskydning samt kunne opbevare sit våben efter gældende bestemmelser.

* Denne opbevaring bliver løbende kontrolleret.

* Ammunition bliver aldrig opbevaret privat.

* De fleste medlemmer har ikke våben udleveret, men alle skal gennemføre en kontrolskydning én gang årligt.

* Ifølge hjemmeværnet er der 4328 medlemmer, som har våben i hjemmeværnsregi i dobbeltsikrede våbenskabe.

Kilde: Hjemmeværnet.

/ritzau/