FAKTA: Inden du rejser, så spørg regionen

Skrevet af admin

02/01/2015

Dagens topnyheder

Kun få danskere benytter muligheden for at blive behandlet uden for Danmarks grænser. Reglerne er ukendte for de fleste, og det er besværligt at søge, lyder det fra kritikere.

Her kan du læse om reglerne:

* 1. januar 2014 trådte EU's patientmobilitetsdirektiv i kraft i Danmark. Det betyder, at danskere kan søge behandling i andre EU-lande og få regningen eller dele af den betalt i Danmark.

* Refusionen svarer til den pris, som behandlingen ville koste, hvis den blev givet på et hospital i Danmark. Koster knæoperationen 50.000 i Danmark og 60.000 i udlandet, får du altså maksimalt refunderet 50.000 kroner.

* Lettere operationer og behandlinger uden indlæggelse kræver, at patienten har en henvisning fra lægen. Den kan gives af en dansk læge eller en læge i et andet EU-land.

* Hvis behandlingen kræver hospitalsindlæggelse eller er højt specialiseret, skal regionen give en forhåndsgodkendelse. Patienten skal præsentere et pristilbud fra hospitalet.

* Det er en god idé på forhånd at forhøre sig i regionen, om udgifterne helt eller delvist vil blive tilbagebetalt. Patienten skal selv lægge pengene ud.

Kilder: Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen

/ritzau/