FAKTA: Niels Holck-sagen, der har gjort Indien vred

* Natten til 18. december 1995 flyver danskeren Niels Holck sammen med en britisk våbenhandler og fem russiske besætningsmedlemmer et propelfly over Purulia i den indiske delstat Vestbengalen.

* Fra flyet kaster de i faldskærme knap fem ton våben tiltænkt en sekt på landjorden ud i mørket, før de fortsætter til Thailand.

* På hjemturen tvinges flyet ned i Indien af kampfly, og alle andre end Niels Holck bliver anholdt og får fængselsdomme.

* Det lykkes danskeren at flygte til Nepal, hvorfra han rejser hjem til Danmark i begyndelsen af 1996.

* Via Interpol udsender Indien en anholdelsesbegæring på Niels Holck, der i Indien er kendt under sit alias Kim Davy.

* 20. marts 1996 udfærdiger den indiske efterretningstjeneste CBI et anklageskrift i sagen.

* Da Danmarks nye terrorlovgivning i 2002 åbner for muligheden for udlevering af egne statsborgere til lande uden for Norden, begærer Indien formelt Holck udleveret.

* Justitsministeriet beslutter efter mere end syv år i tænkeboks 9. april 2010 at imødekomme indernes ønske, og Niels Holck bliver anholdt.

* 10. april 2010 fremstilles han i grundlovsforhør i Hillerød og varetægtsfængsles i surrogat, hvilket betyder, at han kan forblive på fri fod mod at aflevere sit pas og møde jævnligt til kontrolvisit hos politiet.

* 1. november 2010 afgør byretten i Hillerød, at Justitsministeriets udlevering er ugyldig. Begrundelsen er, at dommeren finder det for usikkert, om Niels Holck vil blive udsat for tortur i Indien.

* Anklagemyndigheden kærer afgørelsen til Østre Landsret, der i maj 2011 behandler sagen gennem fire retsmøder.

* 30. juni 2011 fastslår fem landsdommere, at risikoen for tortur er så reel, at der ikke kan ske udlevering.

* 7. juli 2011 giver rigsadvokaten fortabt. Han vil ikke bede om, at sagen kommer videre til Højesteret.

Kilder: Ritzau

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip