FAKTA: Nye regler træder i kraft når Danmark er i krig

* Justitsminister Mette Frederiksen (S) åbner onsdag for, at danske statsborgere vil kunne dømmes for landsforræderi, hvis de tager til Syrien og Irak og kæmper mod de danske styrker.

* De to bestemmelser i straffeloven om landsforræderi indeholder begge ordet "krig" og kræver dermed underforstået, at Danmark befinder sig i en krig, hvis de skal kunne bruges.

* Hvis Danmark er i krig, er det dog ikke kun bestemmelserne om landsforræderi, som træder i kraft. Det samme gør forsvarslovens paragraf 17.

* Den indeholder en række nødretslige bestemmelser, som blandt andet betyder, at myndighederne kan vælge at aflytte borgere uden retskendelse og åbne deres breve.

* Det er fortsat uklart, om regeringen mener, at Danmark er i krig, så paragraf 17 er trådt i kraft.

* Det siger forsvarslovens paragraf 17:

"Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren:

1) uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation,

2) regulere og kontrollere sejlads og fiskeri inden for dansk søterritorium og uden for dette udøve kontrol med danske skibes sejlads og

3) regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med danske flys lufttrafik.

Stk. 2. Under de forhold, der er nævnt i stk. 1, skal borgerne mod fuld erstatning stille deres ejendom til rådighed for landets forsvar efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren. Erstatningen fastsættes efter tilsvarende regler, som er indeholdt i beredskabsloven."

Kilder: Forsvarsloven

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip