Fakta om Thomas Banke

Borgmester i Fredericia, Thomas Banke (V), har været i politisk stormvejr, siden byrådet 17.december udtrykte mistillid til ham, fordi han havde brugt kommunens kreditkort til private indkøb.

* Thomas Banke er født den 3. december 1981 i Fredericia.

* Begynder i 2003 at læse statskundskab ved Syddansk Universitet.

* Valgt til byrådet i Fredericia i 2005 med 362 stemmer. Undervejs i perioden bliver han blandt andet viceborgmester.

* Valgt til formand for Venstres Ungdom i 2007 og genvalgt i 2008.

* Thomas Banke havner i en voldsom mediestorm, da han i 2007 erklærer i Ekstra Bladet, at han i sine yngre år har prøvet forskellige euforiserende stoffer.

* I marts 2008 vækker han igen opsigt, da han erklærer sig som fortaler for en legalisering af hash.

* Ved kommunalvalget i 2009 er Thomas Banke Venstres borgmesterkandidat i Fredericia Kommune.

* Efter valgsejren over den siddende socialdemokratiske borgmester Uffe Steiner Jensen bliver han i en alder af 27 år den første Venstre-borgmester i Fredericia i 96 år.

* I efteråret 2012 erkender han at have brugt store mængder smertestillende morfin i forbindelse med en langvarig tandbehandling.

* 14. december sygemelder Thomas Banke sig i en periode efter et ekstraordinært møde i kommunens økonomiudvalg.

* 15. december kommer det frem, at borgmesteren i flere tilfælde har brugt kommunens kort til private indkøb og betalinger, hvilket har stået på i to år.

* 16. december erklærer Thomas Banke, at han i sin sygeperiode vil tænke grundigt over sin fremtid. Samtidig beklager han sine fejldispositioner.

* 17. december opfordrer et enigt byråd - herunder Venstre - Banke til at gå af som borgmester.

* 7. januar 2013 meddeler bestyrelsen i Venstre i Fredericia, at de alligevel støtter Thomas Banke og ønsker ham velkommen tilbage på borgmesterposten. De er dermed uenige med partiets egen byrådsgruppe.

* 7. januar 2013 afslører TV 2 nye belastende detaljer om Bankes borgmestertid. Ifølge eget kørselsregnskab har Thomas Banke holdt møder med borgmesteren i Herning, partifællen Lars Krarup, både den 24. april 2010 og 25. maj samme år, men Lars Krarup har ikke registreret møder med Thomas Banke de to pågældende datoer.

* 8. januar 2013 meddeler Thomas Banke i et interview i TV Syd, at han vender tilbage til jobbet som borgmester.

* 8. januar 2013: Alle de Venstre-folk i Fredericia Byråd, som ikke bakker op om Thomas Banke som borgmester, er blevet truet med at blive ekskluderet, oplyser Hanne Lumby, der sidder for Venstre i Fredericia Byråd, til jp.dk.

//Ritzau

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip