FAKTA: Sådan er normeringerne i daginstitutionerne

Skrevet af admin

05/01/2015

Mest læste i dag

En ny undersøgelse fra Bupl viser, at pædagogerne står alene med store børnegrupper i institutionerne.

* Fire ud af fem pædagoger har på en tilfældig dag været alene med en børnegruppe i alderen 0-5 år.

* 53 procent svarer, at de var alene med 10-19 børn, mens 20 procent var alene med mellem 20 børn eller derovre.

* Undersøgelsen er gennemført blandt Bupls medlemspanel i perioden fra den 20.-27. november, og 355 pædagoger med arbejde på 0-5 års området har svaret.

* 89 procent af pædagogerne svarer i undersøgelsen, at en forbedring af pædagognormeringen i deres institution i meget høj grad eller i høj grad kan løfte arbejdet med de socialt udsatte børn - herudover vil det især kunne løfte det generelle arbejde med børnenes sociale kompetencer samt børnenes trivsel.

* Ifølge tal fra Danmarks Statistik lyder normeringerne i 2013 på 3,5 børn pr. pædagog i vuggestuerne og 6,7 i børnehaverne. Til sammenligning lød normeringen i 2009 på henholdsvis 3,2 og 6,1, og det er milevidt fra Bupls anbefaling på 2,5 og 5,0.

* Regeringen har for nylig afsat en milliard kroner på finansloven over fire år til at ansætte flere pædagoger. Det vil hæve normeringen med cirka 600 pædagoger.

Kilde: Bupl

/ritzau/