FAKTA: Sådan ser de danske barselsregler ud

Fædre i Danmark har ret til at holde barsel, men skal ikke nødvendigvis gøre det.

Og hvis fædrene ikke udnytter muligheden for at holde mere orlov end 14 dage, kan moderen tage hele barslen i modsætning til det øvrige Norden, hvor fædrenes lovfæstede orlov så frafalder.

Læs her, hvilke rettigheder forældre har i forbindelse med barsel i Danmark:

* Danske forældre har tilsammen ret til 52 ugers orlov med barselsdagpenge, når de får barn.

* Kvinder har ret til fire ugers orlov før fødslen efterfulgt af 14 ugers barselsorlov, mens mænd har ret til to ugers fædreorlov, der skal holdes inden for de første 14 uger efter fødslen. Typisk lægges de to uger umiddelbart efter fødslen.

* Efter de første 14 uger har begge forældre ret til at holde tilsammen op til 32 ugers orlov. Forældrene bestemmer selv, hvor mange uger henholdsvis manden og kvinden tager i den periode.

* Hvis man får fuld løn fra sin arbejdsgiver under barselsorloven - fordi man er dækket af en overenskomst - kan man ikke samtidig få udbetalt barselsdagpenge.

* Danske kvinder tager i gennemsnit 271 dages barselsorlov, mens mænd er på barsel i 30 dage i gennemsnit.

* I Sverige, Norge, Island og Finland er en del af barselsorloven øremærket til faderen. Hvis han ikke udnytter orloven, bortfalder den. Den kan altså ikke overføres til moderen.

* Syv ud af 10 danske fædre, der er blevet forældre i 2008 eller senere, svarer i en ny undersøgelse, at de har holdt så meget barselsorlov, som de ønskede.

Kilde: borger.dk, Institut for Menneskerettigheder

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip