FAKTA: Sådan skal kræft fremover opdages tidligere

Skrevet af admin

24/02/2015

Dagens topnyheder

Herunder kan du læse, hvilke områder der med ny kræftaftale til 1,1 milliarder kroner bliver opprioriteret de kommende år:

* De praktiserende læger får fra september 2015 udvidet adgang til at henvise deres patienter direkte til undersøgelser på sygehuset.

* De praktiserende læger skal også gennemgå uddannelsesforløb i blandt andet tidlig opsporing af kræftsymptomer.

* Regionerne skal sørge for, at de praktiserende læger kan få nem adgang til rådgivning om konkrete patienter fra sygehusenes specialistlæger.

* For at kunne gennemføre blandt andet flere skanninger, laboratorieprøver og ultralydsskanninger udvides udredningskapaciteten på sygehusene med op til 10 procent i andet halvår af 2015 og i 2016 og med yderligere 10 procent fra 2017.

* Aftalen betyder, at der til næste år vil kunne gennemføres cirka 18.000 ekstra CT-skanninger og cirka 36.000 ekstra ultralydsskanninger.

* Der skal oprettes fem ekstra såkaldte udgående palliative teams, som skal støtte uhelbredeligt kræftsyge børn og deres familier.

Kilder: Sundhedsministeriet og Danske Regioner ifølge Jyllands-Posten.

/ritzau/