Fartglad bornholmer får to fartbøder på samme tid

Det hele startede da Bornholms Politi fredag morgen ved 7-tiden lavede fartkontrol på Splitgårdsvej i Klemensker midt på øen.

I forbindelse med kontrollen blev en 21-årig mand fra Nordbornholm målt til i byzonen at have kørt 88 kilometer i timen.

Men inden han blev standset fortsatte han ud af byen mod Rø, og blev her målt til at køre med en hastighed på 118 kilometer i timen.

Den 21-årige mand blev herefter standset og sigtet for de to hastighedsforseelser, der kan medføre en samlet bøde på 7.000 kroner, en betinget frakendelse af førerretten plus et klip i kørekortet.

Det er relativt sjældent, at bilister sigtes for to overtrædelser af hastighedsgrænserne samtidig.

 

Dagens Gossip