FC Vestsjælland lejer græker med Premier League-fortid

Skrevet af admin

26/01/2015

Mest læste i dag

FC Vestsjælland forstærker sig med en angriber med et fornemt CV forud for det kommende forår i Alka Superligaen.

Slagelse-klubben har mandag lejet den 23-årige græker Apostolos Vellios i seks måneder i belgiske Lierse.

Tidligere har den 191 centimeter høje angriber repræsenteret Everton i Premier League.

- Det her er et scoop af de større, siger sportsdirektør Jacob "Gaxe" Gregersen til klubbens hjemmeside.

- Vi får i Vellios en stor, bjørnestærk angriber, der er 100 procent fit, og som også er dygtig med fødderne. Han har spillet Premier League-fodbold, så han bliver en klar forstærkning til offensiven.

Ud over Everton har Apostolos Vellios erfaring fra Iraklis i hjemlandet samt engelske Blackpool.

I sin tid i Everton nåede grækeren ifølge FC Vestsjælland at spille 24 kampe i Premier League.

/ritzau/