Filmstjerne frygtede sin far

Med en fortid som både politimand og bokser var disciplin og orden vigtige værdier i hans barndomshjem.

Og derfor var Ryan Reynolds også bange for sin strenge far, da han voksede op. Han husker især en frygtindgydende episode, hvor den 38-årige skuespiller fik lavet et hul i sit øre, så han kunne få en gylden ørering.

Det skriver han selv i en klumme i Time Magazine.

- Min ældste bror var sikker på, at min far ville slå mig ihjel, mens mine to andre brødre også prøvede at tale mig fra det, siger Reynolds.

Men som den rebelske 13-årige knægt, han var, besluttede "The Proposal"-stjernen alligevel at få lavet hullet i sit øre. Og da han satte sig ved middagsbordet med sit ømme øre, var han rædselsslagen.

- Mit øre brændte, og øreringen nærmest skreg til min far "KIG PÅ MIG!". Hver muskel i min krop var spændt, og jeg følte kun frygt og afsky over mig selv, fortæller han.

Først da hans brødre kom ind til middagsbordet og satte sig, reagerede Reynolds' far.

- Tøsedrenge, sagde han, da han så, at det ikke kun var Ryan, som havde fået lavet et hul i sit øre. Foran ham sad de fire brødre nemlig alle med et frisklavet hul i hver deres øre.

Snart får Reynolds selv muligheden for at blive en streng far, hvis han har lyst til det. Hans kone Blake Lively er nemlig gravid med parrets første barn.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip