Flertal stopper sultestrejken i fængsel ved Horsens

Fem af de seks sultestrejkende fanger i en særlig afdeling i Statsfængsel Østjylland ved Horsens har stoppet deres protest.

Det sker, efter at ledelsen nu vil overveje at imødekomme nogle af kravene, skriver TV 2.

Men talsmanden for de aktionerende, Hans Enrico Nati, fortsætter sin protest, oplyser hans datter til Ritzau.

- Han sultestrejker videre, indtil de 12 visitationer om dagen og de 23 timer i isolation hver dag holder op, siger hun.

Protesten blev indledt mandag i sidste uge. I den forbindelse fortalte Nati om de skrappe restriktioner, de indsatte på den særligt flugtsikre afdeling er underlagt.

De indsatte må for eksempel ikke vide på forhånd, hvornår de kan lave aftensmad, eller hvornår gårdturen skal finde sted.

- Disse afsoningsforhold rammer de indsatte så hårdt psykisk, at nogle af dem nærmer sig vanviddets dybe afgrund, har Hans Enrico Nati sagt.

På grund af en række undvigelser gennem tiden har han fået øgenavnet "Danmarks flugtkonge."

Ledelsen i statsfængslet har begrundet den manglende information af fangerne med hensynet til sikkerheden. De skal ikke kunne planlægge et flugtforsøg.

Ifølge TV 2 har ledelsen nu indvilget i at se positivt på kravet om adgang til mere end to par sko i cellen.

Desuden får fangerne en indrømmelse med hensyn til brug af et køleskab.

Hans Enrico Nati har kun drukket vand siden mandag 21. januar, oplyser hans datter.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip